Turistsæsonen har været meget dårlig på Ærø i år: Antallet af lystbåde er faldet med 15-20 % i juni-august, og der er også langt færre biler og turister med færgerne - en del er vejrets skyld, men der er også lokale problemer.
Nedgangen i Ærø-turismen har mange årsager:
* Under coronaen og de gratis eller billigere færger fik alt for mange turister en dårlig oplevelse, fordi det ikke var muligt at få plads på restrauranter, færgerne var overfyldte, så folk ikke kunne komme fra øen og supermarkederne havde udsolgt af mange madvarer. Det gav dårlige tilbagemeldinger til venner og familie.
* De danske øer fik mange besøgende under coronaen, så der er opstået en vis mæthed overfor øerne.
* Færgerne er voldsomt dyre i sommerferien, og mange er lidt mere sparsommelige efter det sidste års tids kraftige prisstigninger.
* Ærø lever i høj grad af 1-2-dags turister og når det regner tager man ikke til øen.
* Ærø har få uge-turister, for øen har næsten ingen feriehuse tlil udlejning.
* Øens 3 campingpladser har i alt kun 50 campinghytter og komforten er begrænset - de fleste har hverken vand, toilet, bad eller køkken. Derfor er der færre uge-turister i hytterne.
* Turister i campingvogne og autocampere har ofte mad og drikke med hjemmefra - selve ideen er, at nyde tilværelsen og maden under forteltet, fremfor at købe på byens restauranter.
* Ærø har succes med cykelturister, men de bliver ofte kun 1-2 dage på øen, og bor ofte billigt i telt og bruger begrænset i byens restrauranter og butikker (svært at medbringe ekstra ting på cykler).
* Lystsejlerne har begrænset deres ture til Ærø, fordi vejret har været så elendigt.
* Når det regner bliver øens turister indendøre og går ikke rundt og hygge-shopper og spiser på restauranter og cafeer - og da slet ikke på de udendørs serveringssteder.
* Afgangene fra Als (Tysklands-gæster) er blevet færre fordi elfærgen fra Søby-Fynshav er gået i stykker.
* Turistforeningen holdt lukket i store dele af juli og i weekenderne, og især de vigtige tyske turister er ikke så digitale at nettet kan overtage opgaverne.