Især ved Stokkeby og Dunkær er det velegnet at anlægge skov på lavtliggende landbrugsjord. På Ærø er der 1,1 milioner kvm lavbundsjorde og her af drives der landbrug på 810.000 kvm, ifølge Ærø Energi- og Miljøkontor. Der gives 12,8 kr i tilskud per kvm der omlægges.
Kontakt
Ærø Energi- og Miljøkontor
kontakt@aeroe-emk.dk
eller
Miljøstyrelsen
vandprojekter@mst.dk
De største områder med lavbundsjorde, som er tidligere moser og enge, ligger syd for Dunkær ved St. Rise mose og Møllesø, ved Skovsø og mellem Lammehuse og Stokkeby.
Det samlede potentiale for binding af CO2 ved vådlægning af lavbundsjorde i landbrugsdrift på Ærø er opgjort til 2.289 tons CO2.
Det er Ærø Kommunes plan om at blive CO2 neutral i 2030, som nødvendiggør, at flere lavbundsområder tages ud af drift.
Ærø Energi- og Miljøkontor skriver: For at nå klimamålene om CO2-neutralitet kan det blive nødvendigt at kunne kompensere for CO2-udledninger på Ærø ved at optage og binde CO2 (Læs: Plante skov).
Lavbundsjorde, også kaldet tørvejord, er tidligere vådområder, som indeholder meget kulstof fra store mængder af døde planterester.
Når jorden bliver drænet for vand når der dyrkes fødevarer, trænger ilten ind i jorden, som medvirker til at mikroorganismer kan nedbryde planterester og dermed udlede CO2.
Hvis lavbundsjorden fremover ikke bliver drænet, og der kommer mere vand på området, så forhindrer det ilt i at trænge ind og nedbrydningen sker derfor langsommere eller ophører helt, og reducerer dermed CO2-udledningen.
Pengene
Der blev i september 2021 afsat 600 millioner til omlægning af lavbundsområder i 2021 og 2022:
* Der er afsat 256 millioner kr til Miljøstyrelsens tilskudsordning til klima-lavbund i 2021 og 2022. Det forventes at række til udtagning af 20 millioner kvm. Det vil give en klimagasreduktion på 30.000 tons CO2 i 2030. Se tilskudsordningen HER. Ordningen kan søges af kommuner, private, landmænd og fonde.
* Der afsættes 329 millioner til Naturstyrelsen der umiddelbart kan gå i gang med at lave projekter overalt i landet, hvor der er lavbundsjorder, der er egnet til udtagning.
* Der afsættes 17 millioner til opbygning af mere viden om effekten af udtagning af lavbundsjorder.
De 600 millioner er en del af en samlet bevilling på 2 milliarderr, som er afsat til at udtage lavbundsjord i perioden 2020-2029. Hvordan resten af pengene skal bruges, skal aftales inden 2023.
Der er også afsat 65 millioner årligt fra EU til Landdistrikternes (Læs: Ærø med fleres) omlægning af lavbundsjorde.
Fra den 1. januar 2023 får landmændene udbetalt hele kompensationsbeløbet på en gang.
Baggrund
Der er ifølge Naturstyrelsen 6 områder på Ærø, der kan karakteriseres som skovarealer: Borgnæs, Egehovedskoven, Gråsten Nor, Lille Rise, Toftegårdsskoven og Vorbjerg. De er på i alt 1,8 millioner kvm.
Udledningen af CO2 kan være helt op til 4 tons CO2 per 1.000 kvm om året. Hvis alle 7 procent af landbrugets arealer, der er lavbundsjord i Danmark, udtages, så kan CO2-udledningen mindskes med op til 4,5 millioner tons per år, vurderer Danmarks Naturfredningsforening.
Ifølge Aarhus Universitet dyrkes der 1,7 milliarder kvm lavbundsjord, som udleder 5,7 millioner tons CO2 om året. Det svarer til knap 40 % af landbrugets samlede udslip af drivhusgasser, ifølge Dansk Energi.
2021-Bekendtgørelsen om Lavbundsområder kan ses HER.