På Ærø er 19 % fuldt vaccinerede og 38 % har fået 1. stik. Det er nogle af de allerhøjeste tal i Danmark - Ærø er i top 3.
Og sammenlignet med Fyns-området er Ærø absolut bedst - på Fyn er 14 % vaccinerede.
I Danmark er det kun kommunerne Samsø og Læsø der har givet flere vacciner end Ærø.
Dagens Ærø-tal
Ærø Dagblad har hentet de nyeste tal for Ærø: På Ærø har 2.285 personer nu fået 1. stik og 1.122 er færdigvaccinerede ud af befolkningen på 6.007 personer, ifølge Statens Serum Instituts opgørelse per den 10. maj.
Lav smitte
Smitten i Fyns-området er Danmarks laveste, bortset fra Odense kommune: Ud af Danmarks 8 bedste kommuner at opholde sig i, ud fra et corona-synspunkt, så er de 7 fra Fyns-området inklusiv Ærø og Langeland.
Det viser nye tal for de sidste 7 dage fra Statens Serum Insitut.