Ærø kan stå foran investeringer på op til 210 milioner med sine 4 færgeruter, ifølge Transportministeriet, som vil give 200 millioner til forandring af færger eller nye færger i Danmark.
Ærø er det område i Danmark der har flest færgeruter, og selvom der er sat en el-færge ind mellem Søby og Als, så er ruterne til Fåborg, Svendborg og Marstal stadig dieseldrevne. Dem ønsker et flertal i Folketinget ombygget eller udskiftet med nye færger.
Ingeniørfirmaet Cowi har for Transportministeriet lavet scenarier for omlægning af Ærøs og Danmarks færger. Investeringer vil være:
* Udskiftning til el-drift hurtigst muligt - det koster 1,7 milliarder. Færger yngre end 20 år ombygges til elfærger, mens færger ældre end 20 år udskiftes til nye elfærger.
* Nye elfærger når diesel-færger er 30 år gamle - det koster 860 millioner.
* Omlægning til el og plantebaseret biodisel - det koster 460 millioner.
* Træsprit, kaldet bio-metanol - det koster 330 millioner.
* Omlægning til biodiesel - det koster 0 kr, men er dyrt i drift og skal bruge store landbrugsarealer.
Investeringer og drift
Investeringer og drift omfatter:
* Ombygning af færger.
* Køb af nye færger på de forskellige drivmidler.
* Ladestandere eller tanke på havnekaj.
* Forbrug af drivmidler.
Derudover er der udarbejdet et scenarie, hvor færger omlægges til el-drift eller bio-metanol drift, hvis det har en positiv samfundsøkonomi på den enkelte færge. Der er ikke fundet færger, der kan opnå en positiv samfundsøkonomisk gevinst ved brug af biodiesel.
Alle beregningerne er beregnet ud fra om 9 år i 2030 og de lange briller frem til 2070.
Se Færge-rapport og den politiske færgeaftale.
Baggrund
Der er 66 færger i indenrigsdrift i Danmark, der betjener 50 ruter.De fleste af færgerne sejler i det Sydfynske øhav, men også i Limfjorden er der flere færgeruter.
Færgerne sejler 230.000 dobbeltture med 11 millioner passagerer og 4 millioner køretøjer (2019-tal).
Færgerne udleder 220.000 tons CO2 - 80.000 tons fra de mindre færger og 140.000 tons fra Kattegatfærgerne.
Ved omstilling til el vil der kunne spares 30.000 tons, mens der er behov for fx biodiesel eller bio-metanol. for at reducere CO2-udledningen yderligere.
Biodiesel, HVO, er lavet af affaldsprodukter og planteolier. HVO er en forkortelse for Hydrotreated Vegetable Oil og er en 100 % biologisk dieselolie. Bio-metanol er først anvendelig i stor skala på lidt længere sigt. Bio-methanol, træsprit, produceres ved forgasning af biomasse og affald.
På endnu længere sigt vil ammoniak og brint være en mulighed i færgefarten.